Ja, så synger det virkelig på sidste vers...
Jeg har nu kun 2 dage tilbage! Det er underligt, men også okey:-) Det er fedt at jeg har så meget jeg glæder mig til derhjemme, så det ikke kommer til at føles så tomt at skulle tilbage.
Siden jeg kom tilbage fra Cotswold har jeg hygget og fået sagt farvel til et par stykker. Torsdag hvor jeg kom tilbage, mødtes jeg med Sarah om aftenen. Vi gik så først til the Apple Boat, hvor vi fik en cider i solen. Derfra gik vi så til 67 Shed, hvor vi fik et skønt bord på terrassen ud til floden. Her fik vi noget pragtfuldt mad - jeg fik hummer risotto med asparges først og siden sværfisk med chilisalsa... uhms! Så der sad vi så bare og sludrede til langt ud på aftenen. Mærkeligt at det nu var sidste gang jeg var sammen med Sarah (altså sådan her i Bristol...), men vi har allerede aftalt et besøg i København i december, så vi skal jo nok komme til at se hinanden igen! Men farvel og tak for dette år!
Fredag var jeg til frisør om dagen, og hyggede bare herhjemme om aftenen. Og lørdag til housewarming/barbeque ved Rachel fra mit studie. Det var ret hyggeligt og sjovt at endnu engang mærke at jeg alligevel har lært tilstækkeligt med BSL (engelsk tegnsprog) til at jeg kan begå mig til en fest som denne:-)
Søndag mødtes jeg med Gill fra mit kor, hvor vi først lå og nød solen på College Green, så var vi inde og se Bristol Cathedral og dens have, som var en af de ting jeg bare hele tiden har udskudt, og sagt: at det måtte jeg også snart få gjort... Derefter gik vi ned til vandet, og spiste lækker frokost på en cafe. Og derefter om på den anden side af floden, for at stødde ind i den hyggeligste 'Sundown Festival', der var Cafe Oliveshed der havde live musik hele dagen, og derfor spækket med glade mennesker, øl og dejlig musik. Så her slog vi os ned, og hang ud resten af dagen til solen gik ned:-))) En skøn skøn dag i det pragtfulde vejr!! Tilslut blev vi lidt sultne og gik hjem til mig og lavede aftensmad kl 22;-)
Mandag fik jeg ordnet nogle forskellige praktiske ting, og mødtes derefter med Aram på Brandon Hill til en is og en sludder. Hun er også ved at skulle hjemad, og sjovt som vi pludselig har det rigtig hyggeligt sammen igen. Vi startede og nu slutter vores ophold sammen;-) Derefter til yoga og så bare slappe af herhjemme.
Tirsdag var jeg rundt og klare de sidste indkøb både i Broadsmeads og Clifton Village. Var på student accommodation office, for at høre om der mon var nogle, der kunne leje mit værelse de sidste 5 uger, som jeg egentlig har betalt for, men som jeg ikke kommer til at bruge. Og her til aften har jeg så været på pub med Sonia og Jan fra mit kor til drinks.
Imorgen skal jeg så få styr på de sidste praktiske ting såsom aflevere biblioteksbøger, på universitetet en sidste gang, få tilbud og aftale vedr. min kasse, der skal sendes hjem med ting + en tur til yoga, inden jeg til aften skal ud at spise med Tracy som farvel.
Ja og så er der kun torsdag tilbage, hvor alle de sidste brikker i puslespillet skal lægges... pakke, sende pakken, få mit værelse inspekseret, sige farvel til Aram og hvem der ellers måtte være... og ja, så går turen hjemad fredag morgen kl 8!
S.
tirsdag den 29. juli 2008
24. juli '08 - Cotswold - The old England
Mandag blev jeg hentet af Betina og Allan, som havde inviteret mig på miniferie ved dem i Cotswold. Betina er oprindelig Anettes veninde tilbage fra teenageårene, men da hun har boet i England de sidste 17 år, er det efterhånden mest mig, der har fået set hende - sidst dog til Anette og Jans bryllup, men f'ør da dengang jeg boede i London.
Allan havde været til undersøgelse på hospitalet i Bristol, og det passede så med at de kunne tage mig med hjem på tilbage turen. Der var ingen tvivl om, at de bare ønskede at jeg skulle føle mig rigtig godt tilpas, og elske deres herlige landsdel Cotswold, så jeg blev virkelig taget imod med de helt åbne arme og rigtig forkælet alle dage.
På turen til deres hus, kørte vi først omkring en lille by og fik noget at drikke, og så videre til Tetbury, som er den by de bor i, trods de egentlig bor uden for byen, i en lille landsby kaldet Ashley. I Tetbury bor også selveste Prins Charles of Wales og Camilla samt de to prinser, men vi kom desværre kun forbi porten til Highgrove, og kunne ikke se ind.
Det var det mest fantastiske vejr alle dage, så vi lagde ud med Cream Tea i en skøn have til et hotel, hvor vi rigtig nød sol, the og scones;-)
Derefter blev der gjort nogle indkøb til aftensmaden, og så gik turen ellers hjem til Ashley. Her har de det skønneste lille hus, som egentlig er en lade til et husmandssted, de lejer af landlorden. Da det ikke rummer plads til mere end de to, har de en stående aftale med landlorden, at hver gang de har gæster udefra, så kan de overnatte i deres gæsteværelse i hovedhuset. Så det skulle jeg - og da de ikke var hjemme de første to dage, havde jeg hele huset for mig selv! Var dog lidt underligt at gå til ro den første nat, velvidende at der kun var mig helt alene i det store hus!
Allan er en rigtig god kok, og er ham der står for alt det med maden i huset, så han serverede den første dag Cottage Pie, som er rigtig engelsk ret og smagte himmelsk. Serveret udenfor i solen, men høns, får og køer gik omkring os - ja, nu var jeg da rigtigt kommet på landet.
Tirsdag tog vi til Malmsbury, som er en af de andre hyggelige omkring liggende byer, og lagde ud med et besøg hos 'The naked gardener', som er en utrolig flot have, med alt hvad øjet begærder af smukke blomster, buske, træer, vandløb... og altså som navnet siger også et ægtepar der ejer stedet, som går rundt og klaret gardnerarbejdet mere eller mindre nøgne;-)) Ja, og jeg fik da også syn for sagen, da Betina pludselig kaldte på mig (på dansk), og sagde at der lige er noget jeg skulle se... Og der gik så en meget solbrun mand i leoprad g-streng med et motoriseret værktøj - uhh, ved ikke hvad der egentlig var mest skræmmende ved det! Ü
Vi havde picknic med til at spise i haven, og fandt da også et meget skønt sted uden gardnere og lignende, hvor vi rigtig hyggede. Senere gik vi bare rundt i byen og shoppede lidt, inden turen gik til Tetbury for at kigge lidt nærmere på butikkerne der. Var blandt andet inde i Highgrove Shop, som er Prins Charles der har åbnet en butik med alt godt fra landstedet, hvor al overskud går til hans fond til fordel for mindre bemidlede unge. Meget flot! Også her gik vi ud til afternoon tea i en skøn gårdhave, og da vi kom hjem var vi ude at gå en lang tur med to låne hunde og så alt hvad landsbyen tilbyder... (Ikke meget mere end en kirke, postkasse og telefonboks;-) - men en skøøn natur!) Til aften fik vi lækker laks med nye kartofler - endnu engang til solnedgang over markerne.
Onsdag tog Betina og jeg bussen ind til Cirensister, som var den lidt større by, der lå i nærheden, og her fik vi så hele dagen til at gå med shopping. Er jo de sidste indkøb jeg efterhånden får gjort mig i England, så der blev 'kigget' lidt ekstra;-)
Da vi kom hjem blev der gjort klar til den helt store grillfest, hvor naboerne (landlorden) var inviteret, så de blandt andet kunne møde mig, der boede i deres hus. Imens lå jeg bare på en solstol og slikkede solskin. Og senere kom Lyn og Richard så, - og hold da op hvor var de søde. De åbnede bare op for mig lige fra begyndelsen, og jeg følte mig bare SÅ velkommen i deres selskab. Havde en virkelig hyggelig barbeque, med det skønneste mad og herligt selskab. Det var en rigtig dejlig sommeraften, så vi kunne sagtens sidde uden for i korte ærmer til 23-tiden.
Torsdag var det tid til afgang, og da Betina og Allan skulle til Irland, var jeg så heldig at kunne få et lift med til Bristol på vejen. Så formiddagen lå jeg bare i solen, mens de andre fik pakket og gjort sig klar til afrejse. Skønt - det var en rigtig dejlig miniferie, og hvor jeg dog nød at se jeres Cotswold!
Allan havde været til undersøgelse på hospitalet i Bristol, og det passede så med at de kunne tage mig med hjem på tilbage turen. Der var ingen tvivl om, at de bare ønskede at jeg skulle føle mig rigtig godt tilpas, og elske deres herlige landsdel Cotswold, så jeg blev virkelig taget imod med de helt åbne arme og rigtig forkælet alle dage.
På turen til deres hus, kørte vi først omkring en lille by og fik noget at drikke, og så videre til Tetbury, som er den by de bor i, trods de egentlig bor uden for byen, i en lille landsby kaldet Ashley. I Tetbury bor også selveste Prins Charles of Wales og Camilla samt de to prinser, men vi kom desværre kun forbi porten til Highgrove, og kunne ikke se ind.
Det var det mest fantastiske vejr alle dage, så vi lagde ud med Cream Tea i en skøn have til et hotel, hvor vi rigtig nød sol, the og scones;-)
Derefter blev der gjort nogle indkøb til aftensmaden, og så gik turen ellers hjem til Ashley. Her har de det skønneste lille hus, som egentlig er en lade til et husmandssted, de lejer af landlorden. Da det ikke rummer plads til mere end de to, har de en stående aftale med landlorden, at hver gang de har gæster udefra, så kan de overnatte i deres gæsteværelse i hovedhuset. Så det skulle jeg - og da de ikke var hjemme de første to dage, havde jeg hele huset for mig selv! Var dog lidt underligt at gå til ro den første nat, velvidende at der kun var mig helt alene i det store hus!
Allan er en rigtig god kok, og er ham der står for alt det med maden i huset, så han serverede den første dag Cottage Pie, som er rigtig engelsk ret og smagte himmelsk. Serveret udenfor i solen, men høns, får og køer gik omkring os - ja, nu var jeg da rigtigt kommet på landet.
Tirsdag tog vi til Malmsbury, som er en af de andre hyggelige omkring liggende byer, og lagde ud med et besøg hos 'The naked gardener', som er en utrolig flot have, med alt hvad øjet begærder af smukke blomster, buske, træer, vandløb... og altså som navnet siger også et ægtepar der ejer stedet, som går rundt og klaret gardnerarbejdet mere eller mindre nøgne;-)) Ja, og jeg fik da også syn for sagen, da Betina pludselig kaldte på mig (på dansk), og sagde at der lige er noget jeg skulle se... Og der gik så en meget solbrun mand i leoprad g-streng med et motoriseret værktøj - uhh, ved ikke hvad der egentlig var mest skræmmende ved det! Ü
Vi havde picknic med til at spise i haven, og fandt da også et meget skønt sted uden gardnere og lignende, hvor vi rigtig hyggede. Senere gik vi bare rundt i byen og shoppede lidt, inden turen gik til Tetbury for at kigge lidt nærmere på butikkerne der. Var blandt andet inde i Highgrove Shop, som er Prins Charles der har åbnet en butik med alt godt fra landstedet, hvor al overskud går til hans fond til fordel for mindre bemidlede unge. Meget flot! Også her gik vi ud til afternoon tea i en skøn gårdhave, og da vi kom hjem var vi ude at gå en lang tur med to låne hunde og så alt hvad landsbyen tilbyder... (Ikke meget mere end en kirke, postkasse og telefonboks;-) - men en skøøn natur!) Til aften fik vi lækker laks med nye kartofler - endnu engang til solnedgang over markerne.
Onsdag tog Betina og jeg bussen ind til Cirensister, som var den lidt større by, der lå i nærheden, og her fik vi så hele dagen til at gå med shopping. Er jo de sidste indkøb jeg efterhånden får gjort mig i England, så der blev 'kigget' lidt ekstra;-)
Da vi kom hjem blev der gjort klar til den helt store grillfest, hvor naboerne (landlorden) var inviteret, så de blandt andet kunne møde mig, der boede i deres hus. Imens lå jeg bare på en solstol og slikkede solskin. Og senere kom Lyn og Richard så, - og hold da op hvor var de søde. De åbnede bare op for mig lige fra begyndelsen, og jeg følte mig bare SÅ velkommen i deres selskab. Havde en virkelig hyggelig barbeque, med det skønneste mad og herligt selskab. Det var en rigtig dejlig sommeraften, så vi kunne sagtens sidde uden for i korte ærmer til 23-tiden.
Torsdag var det tid til afgang, og da Betina og Allan skulle til Irland, var jeg så heldig at kunne få et lift med til Bristol på vejen. Så formiddagen lå jeg bare i solen, mens de andre fik pakket og gjort sig klar til afrejse. Skønt - det var en rigtig dejlig miniferie, og hvor jeg dog nød at se jeres Cotswold!
fredag den 18. juli 2008
18. juli '08 - Er ved at være parat.
Så er der kun 2 uger til at turen går mod Danmark igen - og jeg er også ved at være parat. Har snart fået set og oplevet hvad jeg skal dette år, og har det fint med at nu skulle vende næsen mod mere kendte himmelstrøj. Det er noget sjovt noget, men jeg tror at kroppen har en evne til at indstille sig, før end man egentlig selv har... Men hvad der også gør en stor del af det, er at mine nærmeste veninder ikke er her mere, eller er på sommerferie. Så bedst som jeg nu har rigtig god tid til at opleve det sidste med folk, så er der altså ikke særlig mange at opleve noget med;-) Og kan mærke, at jeg ikke på samme måde er opsøgende efter at skabe nye kontakter, nu hvor jeg kun har 2 uger tilbage...
Men noget er det dog blevet til, f.eks. Food & Wine festival med Tracy sidste weekend, og efterfølgende Mamma Mia i biffen - rigtig god/sjov/skøn musik!
Og fået gang i yogaen igen, så jeg er helt øm i hver en lille muskel i min krop - men hvor er det skønt, at have tid til at læse, dyrke sport, ligge i parken, tage ud og shoppe, gå ture osv. lige så meget som jeg lyster...
Men hvor var det dejligt at mødes med Veronique igen igår, da hun er herover til hendes 'graduation', og vi havde en dejlig aften i byen - endnu engang! Ja, det var næsten så jeg fik helt tårer i øjnene, da vi mødtes, for hvor jeg dog savner hende og Stephanie at have det vildt sjovt med!! Og det havde vi så igen igår... mødtes først på cafe, tog så videre på pub, derefter til koncert med Yoav, som hende og Emma ikke kendte - og derfor var jeg lidt spændt på at høre deres dom... Men de var helt vilde med ham! Og jeg selv: Nød det også virkelig meget! Han er faktisk mere genert og 'speciel' end jeg havde troet, og var virkelig eminent på en guitar, og kunne lave de mest seje lyde derpå. Virkelig fantastisk som han byggede numrene op med de forskellige sounds - meget flot! Ü Også opvarmningen Galaband var en fornøjelse i sig selv, og da jeg senere kom til at sludre lidt med forsangeren, viste det sig, at de faktisk var et lokalt band fra Bristol, som bestemt er værd at holde øje med...
Derfra mødtes vi med flere af Veroniques venner og endte... ja på The Woods! Det ville da være en skam, at ikke havde en sidste aften dér! :-)
Nu er der så kun 2 uger tilbage, og de er ved at være fyldt op med planer... Men mere om det senere...
S.
Men noget er det dog blevet til, f.eks. Food & Wine festival med Tracy sidste weekend, og efterfølgende Mamma Mia i biffen - rigtig god/sjov/skøn musik!
Og fået gang i yogaen igen, så jeg er helt øm i hver en lille muskel i min krop - men hvor er det skønt, at have tid til at læse, dyrke sport, ligge i parken, tage ud og shoppe, gå ture osv. lige så meget som jeg lyster...
Men hvor var det dejligt at mødes med Veronique igen igår, da hun er herover til hendes 'graduation', og vi havde en dejlig aften i byen - endnu engang! Ja, det var næsten så jeg fik helt tårer i øjnene, da vi mødtes, for hvor jeg dog savner hende og Stephanie at have det vildt sjovt med!! Og det havde vi så igen igår... mødtes først på cafe, tog så videre på pub, derefter til koncert med Yoav, som hende og Emma ikke kendte - og derfor var jeg lidt spændt på at høre deres dom... Men de var helt vilde med ham! Og jeg selv: Nød det også virkelig meget! Han er faktisk mere genert og 'speciel' end jeg havde troet, og var virkelig eminent på en guitar, og kunne lave de mest seje lyde derpå. Virkelig fantastisk som han byggede numrene op med de forskellige sounds - meget flot! Ü Også opvarmningen Galaband var en fornøjelse i sig selv, og da jeg senere kom til at sludre lidt med forsangeren, viste det sig, at de faktisk var et lokalt band fra Bristol, som bestemt er værd at holde øje med...
Derfra mødtes vi med flere af Veroniques venner og endte... ja på The Woods! Det ville da være en skam, at ikke havde en sidste aften dér! :-)
Nu er der så kun 2 uger tilbage, og de er ved at være fyldt op med planer... Men mere om det senere...
S.
11. juli '08 - Min fødselsdag!
Den 11. juli var det jo min fødselsdag - og hvilken dag!!! Startede med at jeg knoklede et par timer, for at få lagt sidste hånd på min ALLERSIDSTE opgave, og så afsted og aflevere den omkring frokost. Det var ikke Claire, der normalt sidder i receptionen, der tog imod den, men hende der gjorde det, fik lige at vide, at det altså var den SIDSTE... juhhuuuu! "6 down - 0 more to go"!
Samtidig fik jeg så min næstsidste opgave tilbage, og fedt: Bedste karakter indtil videre, så slid betaler sig, og jeg får åbenbart mere og mere styr på, hvordan det er man skal lave sådan nogle akademiske opgaver... hvis jeg havde haft et år mere, hvad kunne det så ikke ende med;-) Så jeg tillod mig selv at springe rundt et øjeblik og råbe "YES YES YES" - og så ellers hjemad, hvor en masse fødselsdagskort, lykønskninger via mail, facebook, sms + gaver ventede på min opmærksomhed... ahh - tak skal I have alle sammen!
Klokken 14 kom Sarah, som havde inviteret mig i Bath Spa. Så os afsted, til en omgang stor forkælelse... lige hvad jeg trængte til, lige netop idag! Trods det ikke helt var det, de havde lovet, så viste det sig, at være et skønt solskinsvejr hele dagen, og da vi lå oppe i poolen på deres øverste udendørs terrasse, med solen bagende i ansigtet i 38-40 grader varmt vand, og med den smukkeste udsigt over Bath by, da kunne det næsten ikke blive bedre! Ü
Efter vi havde prøvet de forskellige pools, saunaer, fodbad osv. tog vi ud og fik en kop grøn the fyldt med dejlige antioxidanter;-) Og derefter fandt vi den hyggeligste restaurant, hvor det var som at sidde hjemme i ens egen stue, men pejs og stearinlys over alt, og fik en udsøgt 3-retters menu med champagne til. Uhms...
Derefter havde vi så fået anbefalet et par gode cocktailbare af vores tjener, men da vi kommer ud på gaden, opdager vi at der er Deaf Pub lige inde på pubben ved siden af. Så går lige ind og kigger, og viser sig at der er flere vi kender fra Bristol, og en rigtig hyggelig atmosfære med blandet døve og hørende. Så vi får en rigtig sjov aften dér i stedet, og bliver til vores sidste tog kører hjem til Bristol.
En rigtig dejlig dag på ALLE måder... ahh, man skulle have fødselsdag noget oftere;-)
Samtidig fik jeg så min næstsidste opgave tilbage, og fedt: Bedste karakter indtil videre, så slid betaler sig, og jeg får åbenbart mere og mere styr på, hvordan det er man skal lave sådan nogle akademiske opgaver... hvis jeg havde haft et år mere, hvad kunne det så ikke ende med;-) Så jeg tillod mig selv at springe rundt et øjeblik og råbe "YES YES YES" - og så ellers hjemad, hvor en masse fødselsdagskort, lykønskninger via mail, facebook, sms + gaver ventede på min opmærksomhed... ahh - tak skal I have alle sammen!
Klokken 14 kom Sarah, som havde inviteret mig i Bath Spa. Så os afsted, til en omgang stor forkælelse... lige hvad jeg trængte til, lige netop idag! Trods det ikke helt var det, de havde lovet, så viste det sig, at være et skønt solskinsvejr hele dagen, og da vi lå oppe i poolen på deres øverste udendørs terrasse, med solen bagende i ansigtet i 38-40 grader varmt vand, og med den smukkeste udsigt over Bath by, da kunne det næsten ikke blive bedre! Ü
Efter vi havde prøvet de forskellige pools, saunaer, fodbad osv. tog vi ud og fik en kop grøn the fyldt med dejlige antioxidanter;-) Og derefter fandt vi den hyggeligste restaurant, hvor det var som at sidde hjemme i ens egen stue, men pejs og stearinlys over alt, og fik en udsøgt 3-retters menu med champagne til. Uhms...
Derefter havde vi så fået anbefalet et par gode cocktailbare af vores tjener, men da vi kommer ud på gaden, opdager vi at der er Deaf Pub lige inde på pubben ved siden af. Så går lige ind og kigger, og viser sig at der er flere vi kender fra Bristol, og en rigtig hyggelig atmosfære med blandet døve og hørende. Så vi får en rigtig sjov aften dér i stedet, og bliver til vores sidste tog kører hjem til Bristol.
En rigtig dejlig dag på ALLE måder... ahh, man skulle have fødselsdag noget oftere;-)
lørdag den 5. juli 2008
05. juli '08 - Sidste besøg fra Danmark!
Lørdag den 28. juni kom Pia på besøg - det sidste besøg af alle de fantastiske veninder, familie og venner der har valgt at lægge turen forbi Bristol...
Klokken 18 ankom hun til Bristol Tempel Meads, og vi gik først hjem med rygsæk og 'nettede os lidt' inden vi tog på Yum Yum Thai restaurant og spise med efterfølgende drinks og champagne-cocktail på Browns, Manos og The Woods.
Søndag startede vi dagen med Brunch på The Tobacco Factory og besøgte deres ugentlige marked, som viste sig at ikke være særlig stort, så det var hurtigt løbet over. Derfra gik vi ud til Ashton Court Wood, for at tjekke faciliteterne ud samt mødested for den efterfølgende dags store begivenhed. Det blev til en 3 timers lang spadserertur, som bragte os over Suspension Bridge fra den modsatte side, og derefter publunch på The White Lion med udsigt over herlighederne. Derefter ville vi kigge butikker i Clifton, men da det var søndag og efter kl. 17 var de forskellige butikker lukket, så måtte komme igen...
Gik i stedet rundt og så på Universitetet, og videre ned til City Center, for derfra at gå hjem og hvile de trætte ben og fødder. Nød aftenen med vin, frugt og kiks på værelset + EM finalen over netradio - orkede ikke at gå ned i fællesrummet og se den på TV;-)
Mandag morgen startede vi dagen med at stå op sammen med fuglene kl 4! Skulle gå 1 time, for at komme ud til Ashton Court Wood, hvor mødepunktet var for vores luftballontur. Det var en morgentur kl 6.00 - da vindforholdene er bedst tidligt om morgenen eller til aften. Var lidt i tvivl om vi mon ville være de eneste, men da vi kom derud, viste det sig, at vi var en 12 stykker, der skulle op at flyve i den sammen forvoksede picnickurv:-) Kurven var ret stor, og var delt ind i fire dele, med sæde til hver del - og der kunne så være 3-4 mennesker i hver sektion + vores pilot styrede ballonen og gassen med varme fra midten af ballonen.
Da vi ankom, skulle ballonen bredes ud, og fyldes med luft. Var ret sjovt at være med til det hele, så man oplevede ballonnen blive større og større... og stor var den! Så var det ved at være tid til afgang, vi kom på plads i vores kurv, og varmekanonen blev skruet op p
å fuld skrue. Og pludselig, helt uden man bemærkede det, steg vi til vejrs. Og da vi fik at vide, at nu måtte vi godt rejse os op - var det et fantastisk syn der mødte os: Alt under os blive mindre og mindre, og det store billede af Bristol blive større og større - hvor var det flot!!! Ü
Og så skulle jeg ellers hilse at sige at der blev klipset løs med kameraerne:-) Turen var i sig selv meget behagelig og stille og rolig. Ret sjovt at flyve direkte over Deans Court og vinke ned til mine medlogerende, og ellers bare se det hele lidt fra oven. Og så var det ellers bare en fredfyldt oplevelse at svæve afsted på den måde, helt tryg i vores pilots hænder! Pia og jeg sad i kurven sammen med et kærestepar, hvor hun havde givet ham denne tur som en surprise fødselsdagsgave... havde bare ikke lige taget højde for at han led af højdeskræk! Så han sad ned det første stykke tid af turen, og skulle ikke nyde noget af at kigge ud;-) Men efterhånden blev han mere og mere modig, og det lykkedes vist også ham at få en helt fantastisk tur ud af det.
Efter en times tid var det tid til landing - som viste sig at ikke være i Bristol, men ude på en mark et sted. Hjælperne der fik os sendt godt afsted, var fulgt efter os i bil, og mødtes så med os, for at køre os tilbage til Bristol. Men det skulle vise sig, at vi skulle have 2 forsøg på landing inden det lykkedes 3. gang at have de rette vindforhold til at lave en god landing - så vi fik lige 1/2 times mere flyvning for pengene;-) Og selve landingen var da også en oplevelse... Havde fået at vide, at det kunne bumpe lidt i kurven, men at vi bare skulle forholde os i ro, og holde fast i hankene ude i siden af kurven. Så det gjorde vi så... men der blev da sendt et par urolige blikke mellem mig og ham med højdeskræk, da kurven lander, flyver lidt videre igen, lander ved et nyt bump, vender rundt på siden, og bumper et par gange hen ad græsset, inden vi er helt nede på jorden, liggende på siden oven på dem der jo var i den anden sektion ved siden af os... ha ha ha, så blev der grinet, taget billeder igen, af dem der først lykkedes at krybe ud af kurven og tilsidst kunne vi alle skåle i champagne for en god landing! Ahh, hvilken oplevelse!
Da vi jo havde startet dagen tidligt var det først nu ved at være almindelig morgenmads-tid, så vi tog ind til Bristol igen og fik en omgang dejlig brunch. Derefter måtte jeg lige have 3 timers tid for mig selv, og få lavet det sidste på min opgave, så jeg kunne få sendt kladden afsted til min vejleder, så han kunne kommentere den imens jeg holdt ferie, klar til at jeg kan lave den færdig i ugen efter. I mens gik Pia på shoppingtur for sig selv, og vi mødtes så igen om eftermiddagen til butik oseri i Clifton, og gik derfra til The Beer Factory til øl på dækket i bagende solskin. Derfra tog vi til The Pump House hvor vi fik dejlig makrel med pesto og nye kartofler udenfor i solskinnet. Så gik vi videre rundt ved vandet og tog næste stop til et glas vin ude ved bolværket og nød menneskemylderet og solnedgangen, for så lige at kunne nå the og kage ude på Muddock's terrasse inden de lukkede - ahh, det er skønt at holde ferie! Ü
Tirsdag morgen gik turen så afsted med tog først til Cardiff og derfra til Fishguard i Wales. Da vi kom frem begyndte det at regne - lidt ærgeligt når vi nu kom fra så flot vejr, men hvad... vi havde udstyr med til alt slags vejr, så det kunne ikke sådan slå os ud. Vi fik et lift af en venlig steward op til selve Fishguard by, hvor vi tog på Turist Informationen for at få hjælp til at skaffe et godt Bed & Breakfast. Gik derfra hen og indlogerede os i det vildeste blomstrede værelse med himmelseng og det hele, for derefter at gå på cafe og få afternoon tea og kage. Derfra på museum og se en udstilling om sidste gang hvor byen var besat af franskmændene i 1700-tallet, og så ville vi ud og se på kystlinien, som er fredet som nationalpark område. Men desværre regnede og blæste det ret kraftigt da, så turen blev ikke så lang - kun ned til Lower Fishguard, og endte i stedet på en rigtig hyggelig pub med de lokale.
Til aften gik vi dog videre ud og fik aftensmad på den Indiske, hvor vi så måtte gå glip af pub-quizzen, men sulten overmandede os - og "drink" fyren var da også en oplevelse værd!
Onsdag startede vi dagen med den gåtur langs kysten, som vi aldrig kom på dagen før, inden vi tog videre op ad kysten til byen Cardigan. Var glædeligt at se, at denne by var noget større og faktisk med en del hyggelige butikker og ting til at udforske. Også her startede vi ved Turist Informationen, fandt et godt B&B for to dage, og tog så ud på en 3-4 timers lang vandretur... men hvad vi ikke vidste var, at ruten var nærmest ikke aftegnet, og der havde vist heller ikke været særlig mange før os, for græsset var højt, og bedst som vi gik der med bevoksning til navlen, og det startede at regne igen, så vi havde drøn våde sko og var våde til knæene, samt at det tog os noget længere at komme til første delpunkt ud af 3, var det pludselig ikke så sjovt længere. Kunne se at vi ikke længere kunne nå bussen tilbage fra vores ende destination, og ville da i stedet finde et sted at få the, og så tage en bus tilbage fra denne by. Gik til en Boat Club for at høre om hvor vi kunne gå hen, og for blot at få at vide at der ikke var nogle steder i byen + at sidste bus var kørt!! Men så var endnu en skipper så flink at tilbyde at køre os tilbage til byen, da han alligevel skulle ind og handle - og så var vi jo glade og gåturen afbrudt!
Efter et tøjskift gik vi ud igen, hen og få vores længe ventede the, og fik derefter en ustyrlig trang til lidt tøse-hygge, så endte i biffen og så Sex and the City (for mit vedkommende for 2. gang). Dejlig film, og derefter på engelsk pub og få suppe og cider.
Torsdag tog vi kystbussen (et par timer) op til New Quay - som var en meget hyggelig lille fiskerby. Det var også en seværdighed i sig selv selve buskørslen dertil, hvor Richard fortalte lidt om historien samt steder at se på hele turen.
Efter et besøg på Turist Infoen, var vi helt rustet til vores dag her, og ville på en sejltur ud og se på sæler og delfiner, som faktisk er et ret 'almindeligt' syn på disse kanter, hvis man vel at bemærke er heldig. Men bedst som vi lige havde besluttet os for dette, så brød det ud i regn, og vel vidende at båden ikke var overdækket, blev vi noget bekymrede. Men efter 15 min. holdt det op, og det skulle vise sig, at det blev det smukkeste solskinsvejr resten af dagen. Så vi nåede lige at springe med på bådturen, som blev noget af et sejlads! Da vi ikke var kommet særligt langt rundt om kysten, var bølgerne vildt høje, faktisk så store, så jeg lige noterede mig samtlige redningsveste og kranse en gang til, da jeg så det som en ret stor sandsynlighed, at de kom i brug... Men midt i dette, så vi en stor hav aborre, som åbenbart ikke var et særlig normalt syn på disse kanter, og tænkte at nu skulle vi nok også snart få delfinerne at se. Men så blev bølgerne for meget for den lille båd incl. nogle af passagerene (og mig!), så vi måtte vende om, og fik desværre hverken sæler eller delfiner at se, men en noget mere behagelig tur i stedet, såe...
Da vi fik fast grund under fødderne igen, fik vi lækker frokost i bagende solskin, og gik derefter en smuk tur langs kysten i håbet om at fra kysten at kunne se nogle af de smukke kreaturer, men var desværre ikke heldig.
Tilbage til byen og fik os en dejlig is i solen, inden vi skulle med den sidste bus tilbage til Cardigan. Her var det så meningen at vi skulle have været på fiskerestaurant 1 times gang uden for byen, men orkede ikke at gå derud, så blev til den lokale i stedet. Efter maden gik vi en tur i byen, og kom pludselig i tanke om, at vi havde set en annonce om et kulturarrangement denne weekend. Så vi gik hen til den skole/sportshal, hvor det skulle være - og der var spækket med biler men ikke et øje. Så kom en mand ud i gul vest (en vagt af en slags), og vi spurgte ham, hvad der foregik i aften. Han virkede lidt skepsis i starten, men fandt hurtigt ud af, at vi var oprigtigt interesseret, og han inviterede os så indenfor som hans gæster (uden betaling) til børnenes forestilling med teater og sang på WALISISK! Det var virkelig en alletiders oplevelse, for i dagligdagen er det ikke helt så meget man hører til walisisk - mere de ældre der taler det sammen, for folk i bybilledet talte engelsk (til os i hvert fald). Men børnene lærer det jo stadig, så var vildt sjovt at sidde til en forestilling, hvor de eneste tre ord, jeg forstod var: Binoculars (kikkert), HP sauce og Halleluja! Da forestillingen var slut og der var stående applause til store som små, var det med en klump i halsen og næsten tårer i øjenkrogene at vi også stod og klappede begejstret;-) Og bedst som vi troede vi kunne snige os ud, sagde 'vores vagt', at nu sang de National sangen - så den fik vi også med. Nogle stolte mennesker der sang sin national hymne med oprejst pande! Og da det hele så var slut, skulle vi lige præsenteres for formanden, der arrangerede det hele tilbage i 1994, hvor faktisk et dansk kor løb af med sejren. De holder nemlig de efterfølgende dage korkonkurrence for alle aldersklasser, og var vist noget af et tilløbsstykke. Så joe såmen... vi fik os én på opleveren den aften!
Fredag efter en sidste gang breakfast hos Mutter Fich, gik vi rundt i byen et par timer, fik tea og scones og lavede de sidste indkøb, inden turen igen gik hjemad mod Bristol. Bus til Fishguard og tog retur. Da vi kom tilbage var vejret ikke helt til en cider ved The Apple Boat, så vi tog i stedet hjem med bagagen, og gjorde os klar til at gå ud igen. Tog på fiskerestaurant i Clifton i stedet og fik det lækreste hajsteak og efterfølgende hindbær cheesecake til dessert - úhms!
Derfra videre på Vinbar, som skulle vise sig at blive en rigtig sjov aften med lokale bristolianer. Vi blev rigtig godt 'forplejet', var senere på Manos og The Woods alle sammen, og var alt andet end ædru da vi gik i seng kl. 4 (fire timer før vi skulle op, og Pia retur til DK). Ha ha, ja så det var et par ikke så friske piger der stod op et par timer efter, og jeg selv rigtig glad for, at jeg ikke skulle flyve nogle steder dén dag!! ;-)
Men hvor har det dog været hyggeligt at have besøg af dig, Pia! Og endnu engang kan jeg kun glædes over, hvilke fantastiske venner, veninder og familie jeg har, der tager denne vej for at besøge mig! Tusind tak for denne gang - vi ses inden længe i København...
Og så blev der ellers slappet af for alle pengene idag lørdag - for de næste 5 dage står den på turbo 'sidste ryk med opgaven', og så har jeg kun 3 ugers ferie tilbage, inden mit år her i Bristol er slut! Uhh, det vil jeg slet ikke tænke på nu...
S.
Klokken 18 ankom hun til Bristol Tempel Meads, og vi gik først hjem med rygsæk og 'nettede os lidt' inden vi tog på Yum Yum Thai restaurant og spise med efterfølgende drinks og champagne-cocktail på Browns, Manos og The Woods.
Søndag startede vi dagen med Brunch på The Tobacco Factory og besøgte deres ugentlige marked, som viste sig at ikke være særlig stort, så det var hurtigt løbet over. Derfra gik vi ud til Ashton Court Wood, for at tjekke faciliteterne ud samt mødested for den efterfølgende dags store begivenhed. Det blev til en 3 timers lang spadserertur, som bragte os over Suspension Bridge fra den modsatte side, og derefter publunch på The White Lion med udsigt over herlighederne. Derefter ville vi kigge butikker i Clifton, men da det var søndag og efter kl. 17 var de forskellige butikker lukket, så måtte komme igen...
Gik i stedet rundt og så på Universitetet, og videre ned til City Center, for derfra at gå hjem og hvile de trætte ben og fødder. Nød aftenen med vin, frugt og kiks på værelset + EM finalen over netradio - orkede ikke at gå ned i fællesrummet og se den på TV;-)
Mandag morgen startede vi dagen med at stå op sammen med fuglene kl 4! Skulle gå 1 time, for at komme ud til Ashton Court Wood, hvor mødepunktet var for vores luftballontur. Det var en morgentur kl 6.00 - da vindforholdene er bedst tidligt om morgenen eller til aften. Var lidt i tvivl om vi mon ville være de eneste, men da vi kom derud, viste det sig, at vi var en 12 stykker, der skulle op at flyve i den sammen forvoksede picnickurv:-) Kurven var ret stor, og var delt ind i fire dele, med sæde til hver del - og der kunne så være 3-4 mennesker i hver sektion + vores pilot styrede ballonen og gassen med varme fra midten af ballonen.
Da vi ankom, skulle ballonen bredes ud, og fyldes med luft. Var ret sjovt at være med til det hele, så man oplevede ballonnen blive større og større... og stor var den! Så var det ved at være tid til afgang, vi kom på plads i vores kurv, og varmekanonen blev skruet op p
å fuld skrue. Og pludselig, helt uden man bemærkede det, steg vi til vejrs. Og da vi fik at vide, at nu måtte vi godt rejse os op - var det et fantastisk syn der mødte os: Alt under os blive mindre og mindre, og det store billede af Bristol blive større og større - hvor var det flot!!! ÜOg så skulle jeg ellers hilse at sige at der blev klipset løs med kameraerne:-) Turen var i sig selv meget behagelig og stille og rolig. Ret sjovt at flyve direkte over Deans Court og vinke ned til mine medlogerende, og ellers bare se det hele lidt fra oven. Og så var det ellers bare en fredfyldt oplevelse at svæve afsted på den måde, helt tryg i vores pilots hænder! Pia og jeg sad i kurven sammen med et kærestepar, hvor hun havde givet ham denne tur som en surprise fødselsdagsgave... havde bare ikke lige taget højde for at han led af højdeskræk! Så han sad ned det første stykke tid af turen, og skulle ikke nyde noget af at kigge ud;-) Men efterhånden blev han mere og mere modig, og det lykkedes vist også ham at få en helt fantastisk tur ud af det.
Efter en times tid var det tid til landing - som viste sig at ikke være i Bristol, men ude på en mark et sted. Hjælperne der fik os sendt godt afsted, var fulgt efter os i bil, og mødtes så med os, for at køre os tilbage til Bristol. Men det skulle vise sig, at vi skulle have 2 forsøg på landing inden det lykkedes 3. gang at have de rette vindforhold til at lave en god landing - så vi fik lige 1/2 times mere flyvning for pengene;-) Og selve landingen var da også en oplevelse... Havde fået at vide, at det kunne bumpe lidt i kurven, men at vi bare skulle forholde os i ro, og holde fast i hankene ude i siden af kurven. Så det gjorde vi så... men der blev da sendt et par urolige blikke mellem mig og ham med højdeskræk, da kurven lander, flyver lidt videre igen, lander ved et nyt bump, vender rundt på siden, og bumper et par gange hen ad græsset, inden vi er helt nede på jorden, liggende på siden oven på dem der jo var i den anden sektion ved siden af os... ha ha ha, så blev der grinet, taget billeder igen, af dem der først lykkedes at krybe ud af kurven og tilsidst kunne vi alle skåle i champagne for en god landing! Ahh, hvilken oplevelse!
Da vi jo havde startet dagen tidligt var det først nu ved at være almindelig morgenmads-tid, så vi tog ind til Bristol igen og fik en omgang dejlig brunch. Derefter måtte jeg lige have 3 timers tid for mig selv, og få lavet det sidste på min opgave, så jeg kunne få sendt kladden afsted til min vejleder, så han kunne kommentere den imens jeg holdt ferie, klar til at jeg kan lave den færdig i ugen efter. I mens gik Pia på shoppingtur for sig selv, og vi mødtes så igen om eftermiddagen til butik oseri i Clifton, og gik derfra til The Beer Factory til øl på dækket i bagende solskin. Derfra tog vi til The Pump House hvor vi fik dejlig makrel med pesto og nye kartofler udenfor i solskinnet. Så gik vi videre rundt ved vandet og tog næste stop til et glas vin ude ved bolværket og nød menneskemylderet og solnedgangen, for så lige at kunne nå the og kage ude på Muddock's terrasse inden de lukkede - ahh, det er skønt at holde ferie! Ü
Tirsdag morgen gik turen så afsted med tog først til Cardiff og derfra til Fishguard i Wales. Da vi kom frem begyndte det at regne - lidt ærgeligt når vi nu kom fra så flot vejr, men hvad... vi havde udstyr med til alt slags vejr, så det kunne ikke sådan slå os ud. Vi fik et lift af en venlig steward op til selve Fishguard by, hvor vi tog på Turist Informationen for at få hjælp til at skaffe et godt Bed & Breakfast. Gik derfra hen og indlogerede os i det vildeste blomstrede værelse med himmelseng og det hele, for derefter at gå på cafe og få afternoon tea og kage. Derfra på museum og se en udstilling om sidste gang hvor byen var besat af franskmændene i 1700-tallet, og så ville vi ud og se på kystlinien, som er fredet som nationalpark område. Men desværre regnede og blæste det ret kraftigt da, så turen blev ikke så lang - kun ned til Lower Fishguard, og endte i stedet på en rigtig hyggelig pub med de lokale.
Til aften gik vi dog videre ud og fik aftensmad på den Indiske, hvor vi så måtte gå glip af pub-quizzen, men sulten overmandede os - og "drink" fyren var da også en oplevelse værd!
Onsdag startede vi dagen med den gåtur langs kysten, som vi aldrig kom på dagen før, inden vi tog videre op ad kysten til byen Cardigan. Var glædeligt at se, at denne by var noget større og faktisk med en del hyggelige butikker og ting til at udforske. Også her startede vi ved Turist Informationen, fandt et godt B&B for to dage, og tog så ud på en 3-4 timers lang vandretur... men hvad vi ikke vidste var, at ruten var nærmest ikke aftegnet, og der havde vist heller ikke været særlig mange før os, for græsset var højt, og bedst som vi gik der med bevoksning til navlen, og det startede at regne igen, så vi havde drøn våde sko og var våde til knæene, samt at det tog os noget længere at komme til første delpunkt ud af 3, var det pludselig ikke så sjovt længere. Kunne se at vi ikke længere kunne nå bussen tilbage fra vores ende destination, og ville da i stedet finde et sted at få the, og så tage en bus tilbage fra denne by. Gik til en Boat Club for at høre om hvor vi kunne gå hen, og for blot at få at vide at der ikke var nogle steder i byen + at sidste bus var kørt!! Men så var endnu en skipper så flink at tilbyde at køre os tilbage til byen, da han alligevel skulle ind og handle - og så var vi jo glade og gåturen afbrudt!
Efter et tøjskift gik vi ud igen, hen og få vores længe ventede the, og fik derefter en ustyrlig trang til lidt tøse-hygge, så endte i biffen og så Sex and the City (for mit vedkommende for 2. gang). Dejlig film, og derefter på engelsk pub og få suppe og cider.
Torsdag tog vi kystbussen (et par timer) op til New Quay - som var en meget hyggelig lille fiskerby. Det var også en seværdighed i sig selv selve buskørslen dertil, hvor Richard fortalte lidt om historien samt steder at se på hele turen.
Efter et besøg på Turist Infoen, var vi helt rustet til vores dag her, og ville på en sejltur ud og se på sæler og delfiner, som faktisk er et ret 'almindeligt' syn på disse kanter, hvis man vel at bemærke er heldig. Men bedst som vi lige havde besluttet os for dette, så brød det ud i regn, og vel vidende at båden ikke var overdækket, blev vi noget bekymrede. Men efter 15 min. holdt det op, og det skulle vise sig, at det blev det smukkeste solskinsvejr resten af dagen. Så vi nåede lige at springe med på bådturen, som blev noget af et sejlads! Da vi ikke var kommet særligt langt rundt om kysten, var bølgerne vildt høje, faktisk så store, så jeg lige noterede mig samtlige redningsveste og kranse en gang til, da jeg så det som en ret stor sandsynlighed, at de kom i brug... Men midt i dette, så vi en stor hav aborre, som åbenbart ikke var et særlig normalt syn på disse kanter, og tænkte at nu skulle vi nok også snart få delfinerne at se. Men så blev bølgerne for meget for den lille båd incl. nogle af passagerene (og mig!), så vi måtte vende om, og fik desværre hverken sæler eller delfiner at se, men en noget mere behagelig tur i stedet, såe...
Da vi fik fast grund under fødderne igen, fik vi lækker frokost i bagende solskin, og gik derefter en smuk tur langs kysten i håbet om at fra kysten at kunne se nogle af de smukke kreaturer, men var desværre ikke heldig.
Tilbage til byen og fik os en dejlig is i solen, inden vi skulle med den sidste bus tilbage til Cardigan. Her var det så meningen at vi skulle have været på fiskerestaurant 1 times gang uden for byen, men orkede ikke at gå derud, så blev til den lokale i stedet. Efter maden gik vi en tur i byen, og kom pludselig i tanke om, at vi havde set en annonce om et kulturarrangement denne weekend. Så vi gik hen til den skole/sportshal, hvor det skulle være - og der var spækket med biler men ikke et øje. Så kom en mand ud i gul vest (en vagt af en slags), og vi spurgte ham, hvad der foregik i aften. Han virkede lidt skepsis i starten, men fandt hurtigt ud af, at vi var oprigtigt interesseret, og han inviterede os så indenfor som hans gæster (uden betaling) til børnenes forestilling med teater og sang på WALISISK! Det var virkelig en alletiders oplevelse, for i dagligdagen er det ikke helt så meget man hører til walisisk - mere de ældre der taler det sammen, for folk i bybilledet talte engelsk (til os i hvert fald). Men børnene lærer det jo stadig, så var vildt sjovt at sidde til en forestilling, hvor de eneste tre ord, jeg forstod var: Binoculars (kikkert), HP sauce og Halleluja! Da forestillingen var slut og der var stående applause til store som små, var det med en klump i halsen og næsten tårer i øjenkrogene at vi også stod og klappede begejstret;-) Og bedst som vi troede vi kunne snige os ud, sagde 'vores vagt', at nu sang de National sangen - så den fik vi også med. Nogle stolte mennesker der sang sin national hymne med oprejst pande! Og da det hele så var slut, skulle vi lige præsenteres for formanden, der arrangerede det hele tilbage i 1994, hvor faktisk et dansk kor løb af med sejren. De holder nemlig de efterfølgende dage korkonkurrence for alle aldersklasser, og var vist noget af et tilløbsstykke. Så joe såmen... vi fik os én på opleveren den aften!
Fredag efter en sidste gang breakfast hos Mutter Fich, gik vi rundt i byen et par timer, fik tea og scones og lavede de sidste indkøb, inden turen igen gik hjemad mod Bristol. Bus til Fishguard og tog retur. Da vi kom tilbage var vejret ikke helt til en cider ved The Apple Boat, så vi tog i stedet hjem med bagagen, og gjorde os klar til at gå ud igen. Tog på fiskerestaurant i Clifton i stedet og fik det lækreste hajsteak og efterfølgende hindbær cheesecake til dessert - úhms!
Derfra videre på Vinbar, som skulle vise sig at blive en rigtig sjov aften med lokale bristolianer. Vi blev rigtig godt 'forplejet', var senere på Manos og The Woods alle sammen, og var alt andet end ædru da vi gik i seng kl. 4 (fire timer før vi skulle op, og Pia retur til DK). Ha ha, ja så det var et par ikke så friske piger der stod op et par timer efter, og jeg selv rigtig glad for, at jeg ikke skulle flyve nogle steder dén dag!! ;-)
Men hvor har det dog været hyggeligt at have besøg af dig, Pia! Og endnu engang kan jeg kun glædes over, hvilke fantastiske venner, veninder og familie jeg har, der tager denne vej for at besøge mig! Tusind tak for denne gang - vi ses inden længe i København...
Og så blev der ellers slappet af for alle pengene idag lørdag - for de næste 5 dage står den på turbo 'sidste ryk med opgaven', og så har jeg kun 3 ugers ferie tilbage, inden mit år her i Bristol er slut! Uhh, det vil jeg slet ikke tænke på nu...
S.
Abonner på:
Opslag (Atom)