Klokken 18 ankom hun til Bristol Tempel Meads, og vi gik først hjem med rygsæk og 'nettede os lidt' inden vi tog på Yum Yum Thai restaurant og spise med efterfølgende drinks og champagne-cocktail på Browns, Manos og The Woods.
Søndag startede vi dagen med Brunch på The Tobacco Factory og besøgte deres ugentlige marked, som viste sig at ikke være særlig stort, så det var hurtigt løbet over. Derfra gik vi ud til Ashton Court Wood, for at tjekke faciliteterne ud samt mødested for den efterfølgende dags store begivenhed. Det blev til en 3 timers lang spadserertur, som bragte os over Suspension Bridge fra den modsatte side, og derefter publunch på The White Lion med udsigt over herlighederne. Derefter ville vi kigge butikker i Clifton, men da det var søndag og efter kl. 17 var de forskellige butikker lukket, så måtte komme igen...
Gik i stedet rundt og så på Universitetet, og videre ned til City Center, for derfra at gå hjem og hvile de trætte ben og fødder. Nød aftenen med vin, frugt og kiks på værelset + EM finalen over netradio - orkede ikke at gå ned i fællesrummet og se den på TV;-)
Mandag morgen startede vi dagen med at stå op sammen med fuglene kl 4! Skulle gå 1 time, for at komme ud til Ashton Court Wood, hvor mødepunktet var for vores luftballontur. Det var en morgentur kl 6.00 - da vindforholdene er bedst tidligt om morgenen eller til aften. Var lidt i tvivl om vi mon ville være de eneste, men da vi kom derud, viste det sig, at vi var en 12 stykker, der skulle op at flyve i den sammen forvoksede picnickurv:-) Kurven var ret stor, og var delt ind i fire dele, med sæde til hver del - og der kunne så være 3-4 mennesker i hver sektion + vores pilot styrede ballonen og gassen med varme fra midten af ballonen.
Da vi ankom, skulle ballonen bredes ud, og fyldes med luft. Var ret sjovt at være med til det hele, så man oplevede ballonnen blive større og større... og stor var den! Så var det ved at være tid til afgang, vi kom på plads i vores kurv, og varmekanonen blev skruet op p
å fuld skrue. Og pludselig, helt uden man bemærkede det, steg vi til vejrs. Og da vi fik at vide, at nu måtte vi godt rejse os op - var det et fantastisk syn der mødte os: Alt under os blive mindre og mindre, og det store billede af Bristol blive større og større - hvor var det flot!!! ÜOg så skulle jeg ellers hilse at sige at der blev klipset løs med kameraerne:-) Turen var i sig selv meget behagelig og stille og rolig. Ret sjovt at flyve direkte over Deans Court og vinke ned til mine medlogerende, og ellers bare se det hele lidt fra oven. Og så var det ellers bare en fredfyldt oplevelse at svæve afsted på den måde, helt tryg i vores pilots hænder! Pia og jeg sad i kurven sammen med et kærestepar, hvor hun havde givet ham denne tur som en surprise fødselsdagsgave... havde bare ikke lige taget højde for at han led af højdeskræk! Så han sad ned det første stykke tid af turen, og skulle ikke nyde noget af at kigge ud;-) Men efterhånden blev han mere og mere modig, og det lykkedes vist også ham at få en helt fantastisk tur ud af det.
Efter en times tid var det tid til landing - som viste sig at ikke være i Bristol, men ude på en mark et sted. Hjælperne der fik os sendt godt afsted, var fulgt efter os i bil, og mødtes så med os, for at køre os tilbage til Bristol. Men det skulle vise sig, at vi skulle have 2 forsøg på landing inden det lykkedes 3. gang at have de rette vindforhold til at lave en god landing - så vi fik lige 1/2 times mere flyvning for pengene;-) Og selve landingen var da også en oplevelse... Havde fået at vide, at det kunne bumpe lidt i kurven, men at vi bare skulle forholde os i ro, og holde fast i hankene ude i siden af kurven. Så det gjorde vi så... men der blev da sendt et par urolige blikke mellem mig og ham med højdeskræk, da kurven lander, flyver lidt videre igen, lander ved et nyt bump, vender rundt på siden, og bumper et par gange hen ad græsset, inden vi er helt nede på jorden, liggende på siden oven på dem der jo var i den anden sektion ved siden af os... ha ha ha, så blev der grinet, taget billeder igen, af dem der først lykkedes at krybe ud af kurven og tilsidst kunne vi alle skåle i champagne for en god landing! Ahh, hvilken oplevelse!
Da vi jo havde startet dagen tidligt var det først nu ved at være almindelig morgenmads-tid, så vi tog ind til Bristol igen og fik en omgang dejlig brunch. Derefter måtte jeg lige have 3 timers tid for mig selv, og få lavet det sidste på min opgave, så jeg kunne få sendt kladden afsted til min vejleder, så han kunne kommentere den imens jeg holdt ferie, klar til at jeg kan lave den færdig i ugen efter. I mens gik Pia på shoppingtur for sig selv, og vi mødtes så igen om eftermiddagen til butik oseri i Clifton, og gik derfra til The Beer Factory til øl på dækket i bagende solskin. Derfra tog vi til The Pump House hvor vi fik dejlig makrel med pesto og nye kartofler udenfor i solskinnet. Så gik vi videre rundt ved vandet og tog næste stop til et glas vin ude ved bolværket og nød menneskemylderet og solnedgangen, for så lige at kunne nå the og kage ude på Muddock's terrasse inden de lukkede - ahh, det er skønt at holde ferie! Ü
Tirsdag morgen gik turen så afsted med tog først til Cardiff og derfra til Fishguard i Wales. Da vi kom frem begyndte det at regne - lidt ærgeligt når vi nu kom fra så flot vejr, men hvad... vi havde udstyr med til alt slags vejr, så det kunne ikke sådan slå os ud. Vi fik et lift af en venlig steward op til selve Fishguard by, hvor vi tog på Turist Informationen for at få hjælp til at skaffe et godt Bed & Breakfast. Gik derfra hen og indlogerede os i det vildeste blomstrede værelse med himmelseng og det hele, for derefter at gå på cafe og få afternoon tea og kage. Derfra på museum og se en udstilling om sidste gang hvor byen var besat af franskmændene i 1700-tallet, og så ville vi ud og se på kystlinien, som er fredet som nationalpark område. Men desværre regnede og blæste det ret kraftigt da, så turen blev ikke så lang - kun ned til Lower Fishguard, og endte i stedet på en rigtig hyggelig pub med de lokale.
Til aften gik vi dog videre ud og fik aftensmad på den Indiske, hvor vi så måtte gå glip af pub-quizzen, men sulten overmandede os - og "drink" fyren var da også en oplevelse værd!
Onsdag startede vi dagen med den gåtur langs kysten, som vi aldrig kom på dagen før, inden vi tog videre op ad kysten til byen Cardigan. Var glædeligt at se, at denne by var noget større og faktisk med en del hyggelige butikker og ting til at udforske. Også her startede vi ved Turist Informationen, fandt et godt B&B for to dage, og tog så ud på en 3-4 timers lang vandretur... men hvad vi ikke vidste var, at ruten var nærmest ikke aftegnet, og der havde vist heller ikke været særlig mange før os, for græsset var højt, og bedst som vi gik der med bevoksning til navlen, og det startede at regne igen, så vi havde drøn våde sko og var våde til knæene, samt at det tog os noget længere at komme til første delpunkt ud af 3, var det pludselig ikke så sjovt længere. Kunne se at vi ikke længere kunne nå bussen tilbage fra vores ende destination, og ville da i stedet finde et sted at få the, og så tage en bus tilbage fra denne by. Gik til en Boat Club for at høre om hvor vi kunne gå hen, og for blot at få at vide at der ikke var nogle steder i byen + at sidste bus var kørt!! Men så var endnu en skipper så flink at tilbyde at køre os tilbage til byen, da han alligevel skulle ind og handle - og så var vi jo glade og gåturen afbrudt!
Efter et tøjskift gik vi ud igen, hen og få vores længe ventede the, og fik derefter en ustyrlig trang til lidt tøse-hygge, så endte i biffen og så Sex and the City (for mit vedkommende for 2. gang). Dejlig film, og derefter på engelsk pub og få suppe og cider.
Torsdag tog vi kystbussen (et par timer) op til New Quay - som var en meget hyggelig lille fiskerby. Det var også en seværdighed i sig selv selve buskørslen dertil, hvor Richard fortalte lidt om historien samt steder at se på hele turen.
Efter et besøg på Turist Infoen, var vi helt rustet til vores dag her, og ville på en sejltur ud og se på sæler og delfiner, som faktisk er et ret 'almindeligt' syn på disse kanter, hvis man vel at bemærke er heldig. Men bedst som vi lige havde besluttet os for dette, så brød det ud i regn, og vel vidende at båden ikke var overdækket, blev vi noget bekymrede. Men efter 15 min. holdt det op, og det skulle vise sig, at det blev det smukkeste solskinsvejr resten af dagen. Så vi nåede lige at springe med på bådturen, som blev noget af et sejlads! Da vi ikke var kommet særligt langt rundt om kysten, var bølgerne vildt høje, faktisk så store, så jeg lige noterede mig samtlige redningsveste og kranse en gang til, da jeg så det som en ret stor sandsynlighed, at de kom i brug... Men midt i dette, så vi en stor hav aborre, som åbenbart ikke var et særlig normalt syn på disse kanter, og tænkte at nu skulle vi nok også snart få delfinerne at se. Men så blev bølgerne for meget for den lille båd incl. nogle af passagerene (og mig!), så vi måtte vende om, og fik desværre hverken sæler eller delfiner at se, men en noget mere behagelig tur i stedet, såe...
Da vi fik fast grund under fødderne igen, fik vi lækker frokost i bagende solskin, og gik derefter en smuk tur langs kysten i håbet om at fra kysten at kunne se nogle af de smukke kreaturer, men var desværre ikke heldig.
Tilbage til byen og fik os en dejlig is i solen, inden vi skulle med den sidste bus tilbage til Cardigan. Her var det så meningen at vi skulle have været på fiskerestaurant 1 times gang uden for byen, men orkede ikke at gå derud, så blev til den lokale i stedet. Efter maden gik vi en tur i byen, og kom pludselig i tanke om, at vi havde set en annonce om et kulturarrangement denne weekend. Så vi gik hen til den skole/sportshal, hvor det skulle være - og der var spækket med biler men ikke et øje. Så kom en mand ud i gul vest (en vagt af en slags), og vi spurgte ham, hvad der foregik i aften. Han virkede lidt skepsis i starten, men fandt hurtigt ud af, at vi var oprigtigt interesseret, og han inviterede os så indenfor som hans gæster (uden betaling) til børnenes forestilling med teater og sang på WALISISK! Det var virkelig en alletiders oplevelse, for i dagligdagen er det ikke helt så meget man hører til walisisk - mere de ældre der taler det sammen, for folk i bybilledet talte engelsk (til os i hvert fald). Men børnene lærer det jo stadig, så var vildt sjovt at sidde til en forestilling, hvor de eneste tre ord, jeg forstod var: Binoculars (kikkert), HP sauce og Halleluja! Da forestillingen var slut og der var stående applause til store som små, var det med en klump i halsen og næsten tårer i øjenkrogene at vi også stod og klappede begejstret;-) Og bedst som vi troede vi kunne snige os ud, sagde 'vores vagt', at nu sang de National sangen - så den fik vi også med. Nogle stolte mennesker der sang sin national hymne med oprejst pande! Og da det hele så var slut, skulle vi lige præsenteres for formanden, der arrangerede det hele tilbage i 1994, hvor faktisk et dansk kor løb af med sejren. De holder nemlig de efterfølgende dage korkonkurrence for alle aldersklasser, og var vist noget af et tilløbsstykke. Så joe såmen... vi fik os én på opleveren den aften!
Fredag efter en sidste gang breakfast hos Mutter Fich, gik vi rundt i byen et par timer, fik tea og scones og lavede de sidste indkøb, inden turen igen gik hjemad mod Bristol. Bus til Fishguard og tog retur. Da vi kom tilbage var vejret ikke helt til en cider ved The Apple Boat, så vi tog i stedet hjem med bagagen, og gjorde os klar til at gå ud igen. Tog på fiskerestaurant i Clifton i stedet og fik det lækreste hajsteak og efterfølgende hindbær cheesecake til dessert - úhms!
Derfra videre på Vinbar, som skulle vise sig at blive en rigtig sjov aften med lokale bristolianer. Vi blev rigtig godt 'forplejet', var senere på Manos og The Woods alle sammen, og var alt andet end ædru da vi gik i seng kl. 4 (fire timer før vi skulle op, og Pia retur til DK). Ha ha, ja så det var et par ikke så friske piger der stod op et par timer efter, og jeg selv rigtig glad for, at jeg ikke skulle flyve nogle steder dén dag!! ;-)
Men hvor har det dog været hyggeligt at have besøg af dig, Pia! Og endnu engang kan jeg kun glædes over, hvilke fantastiske venner, veninder og familie jeg har, der tager denne vej for at besøge mig! Tusind tak for denne gang - vi ses inden længe i København...
Og så blev der ellers slappet af for alle pengene idag lørdag - for de næste 5 dage står den på turbo 'sidste ryk med opgaven', og så har jeg kun 3 ugers ferie tilbage, inden mit år her i Bristol er slut! Uhh, det vil jeg slet ikke tænke på nu...
S.
0 kommentarer:
Send en kommentar