torsdag den 15. maj 2008

11. maj '08 - Heldig weekend

Så heldigvis kom jeg hjem i weekenden! Og smerterne gik heldigvis væk til lørdag. Og hvor var vi heldige med vejret i denne weekend! Samt skønt at have besøg, og ikke skulle være bange for at være alene lige efter hospitalsturen, så oveni at være drøn heldig at få så meget besøg hjemmefra, så faldt det hele altså heldigt ud:-)

Fredag aften var vi bare hjemme, jeg var stadig lidt slatten, og havde bare brug for en aften hvor vi blot lå og snakkede.
Lørdag startede vi dagen med at tage til Broadmeads, da Anja gerne ville finde en bestemt skobutik, og efter lidt shopping fik vi frokost i bagende solskin og 25 grader. Derfra gik vi langs vandet rundt i byen, ned til Millinium Place, videre op til Clifton, hvor vi sad og nød lidt køligt at drikke samt den smukke udsigt ud over broen. Efter vi havde gået lidt rundt deroppe, gik vi langs Park Street hjemad. Her havde vi lige lidt tid til at slappe af en times tid og skifte tøj, for så igen at gå ud. Tog ned på Apple Cider Boat, som i navnets bedste forstand er en skøn båd, der ligger nede i floden, der sælger ALLE slags ciders. De har også et skønt køkken, men de havde desværre lige lukket, da vi kom, så vi gik først på naborestauranten og spiste til aften, og så siden hen og fik os en del ciders sammen med vildt mange andre. For nøj, hvor var det et fedt sted! Vildt mange valfartede dertil, da det var en af disse skønne sommeraftener. Hele pladsen ude foran båden var spækket med borde, bænke og mennesker, så der var stemning og fest! Og et sted jeg helt sikkert kommer igen;-))
Efter en anden pub og et polterabend senere;-) - så vendte vi næsen hjemad.
Søndag var det omend varmere, 27 grader og sol fra en skyfri himmel, så vi startede dagen med at tage på Cafe Mud Dock, og få brunch på deres solterrasse ud til floden - skønt! Ü
Derefter gik vi en tur langs vandet på en times tid, og så skulle Anja lige nå at gøre de sidste skoindkøb, inden hun skulle med bussen kl. 15.
Så det var den weekend, men hvor havde vi det dog hyggeligt! Tak fordi du kom, Anja! Glæder mig til at se dig igen.
S.

0 kommentarer: