08. maj '08 - En tur på hospitalet

Torsdag vågnede jeg tidlig morgen med voldsomme smerter i maven - en smerte som jeg ikke havde prøvet at have før, og jeg har alligevel prøvet en del mavesmerter i den forgangne tid. Efter et par timer gik smerten mere ned i den nedre højre side af maven, og jeg havde en voldsom kvalme. Da begyndte jeg er få mine bange anelser om blindtarmsbetændelse, så gik på nettet, og læste lidt mere, og det viste sig at jeg havde alle symptomer på det. Så jeg bestilte tid til lægen over nettet, som desværre først kunne se mig kl. 15. Lykkedes mig dog at få en times søvn ved middagstid, og da jeg vågnede havde smerten fortaget sig en del. Men tog selvfølgelig stadig til lægen, og aftalte med Sarah at hun tog med, da man aldrig kunne vide, hvordan det var, at komme ud og gå.
Det gik med meget langsomme skridt til lægen, og hun synes, som jeg, også det virkede som blindtarmen, og turde ikke bare sende mig hjem, nu smerten var knap så voldsom, så sendte mig videre til hospitalet, så de kunne lave flere undersøgelse. Vi kom til en skadestue-lignende afdeling (dog uden at være det), men ventetiden var, som om det var! De ventede mig dog, så mine første undersøgelser blev foretaget med det samme. Flere læger undersøgte mig, og der blev skrevet udførligt journal, og sum og summarum af en lang dag var, at de ikke ville sende mig hjem, da jeg boede alene. Så ville gerne beholde mig natten over og observere hvordan det gik. Så lidt over kl. 23 gik Sarah hjem - en dejlig støtte at have hende med!!
Det blev en noget urolig nat, da jeg lå på stue med 3 andre, og den ene hele tiden ringede på sygeplejesken, skulle på toilettet, have taget blodtryk osv.
Næste morgen til stuegang sagde lægen, at det ikke længere tydede på at være blindtarmen, da mine smerter ikke var blevet værre igen, men de ville gerne lave en ultralydscanning af min mave, for at se om det evt. var en cyste på æggestokken, hvilket han troede var sandsynligt. Lægen dagen før havde talt om, at jeg evt. skulle have foretaget en kikkertundersøgelse, hvis jeg stadig havde smerter dagen efter, men de ville gerne lave en scanning først.
Så gik det meste af fredagen med at vente på at komme ned til scanning. På et tidspunkt fik jeg at vide, at jeg ville komme derned kl. 16 og skulle drikke en liter vand en time inden, så min blære var fyldt. Det gjorde jeg så, og 16.20 var jeg godt trængende, efter at snart få foretaget den scanning, så jeg kunne komme på toilettet. (I to dage havde jeg nu fastet, men fik så lov at drikke denne liter vand pga. undersøgelsen, så det løb altså lige igennem!)
Nu ville det jo også sådan, at fredag eftermiddag kl. 16 fik jeg besøg hjemmefra af Anja fra Århus. Havde jo advaret hende om, at jeg ikke kunne garantere hvad weekenden kom til at byde på, men hun ville gerne komme alligevel, om ikke andet så som sygebesøg. Så 16.20 kommer Anja og Sarah (som har været på stationen og hente hende) samtidig med portøren kommer efter mig i en kørestol, da man åbenbart ikke selv kan få lov at gå derned. Jeg springer så op i stolen iført mit smukke hospitalstøj, og så sidder jeg der... Pludselig er portøren væk! Jeg venter... Og lige pludselig kommer der så en læge, og siger at hun beklager mange gange, men scanningen er blevet aflyst! HVAD...? Jeg bliver jo nærmest talt arrig, hvad f..... foregår der? Og samtidig meget bange for, at jeg så ikke kommer hjem i dag heller. En ny læge kommer så og siger, at scanningen blev aflyst pga. manglende portør til at køre mig derned! Men jeg kunne da i givet fald selv gå!! Nej, det kunne jeg ikke, og havde hun måttet køre mig derned, så havde hun også gjort det. Ja, jeg bliver nok aldrig helt klog på, hvad det egentlig var der skete, om portørerne gik i strejke over for meget arbejde, om han var kommet for meget bagud i programmet og så bare aflyste nogle eller hvad. Men det der var vigtigst for mig var, at min scanning var blevet aflyst, og at de ikke foretog scanninger i weekenden, så det ville blive mandag, før jeg kunne få en - og så længe ville jeg altså ikke blive på hospitalet, hvis der ikke var nogen grund til det!
Jeg krævede at komme til at tale med en anden læge, og gerne en der havde tilset mig før. Og heldigvis kom der en, som både så mig da jeg kom ind torsdag og fredag morgen. Jeg forklarede så, at jeg virkelig gerne ville hjem, hvis der ikke var nogen grund til at blive, og det sagde han så god for. Han mente at det var en cyste, og de kan gå i sig selv igen. Hvis jeg blev til lørdag, ville jeg blot få taget nogle flere blodprøver, men hvis jeg ellers havde det fint, havde fået min appetit igen, og det kunne han jo se og mærke at jeg havde, så så han ikke nogen grund til at beholde mig. Så jeg fik mig 2 retters mad, inden jeg blev udskrevet;-) - og så hjem!
Må dog ærlig indrømme, at trods mine smerter helt forsvandt om lørdagen, og jeg var rigtig glad for min beslutning om at tage hjem, så har jeg det alligevel lidt underligt med, at jeg ikke blev scannet eller fik foretaget en kikkertundersøgelse. For noget var der jo galt - og hvad var det?? Men som min læge sagde, da jeg talte i telefon med hende efterfølgende, så kan det meget vel være en cyste på æggestokken, og hvis det var, så følger det ens cyklus, og dage senere er der i givet fald ikke noget at se på en scanning. Men hvis jeg får det mindste problemer igen, skal jeg komme med det samme, og så vil hun sørge for at jeg bliver scannet.
Så jo, det var noget af en omgang!