Højtryk over England, det har I jo nok også set i vejrudsigten, da vores vejr jo typisk er det der påvirker jeres også, eller i hvert fald kommer lidt lignende til Danmark dagen efter...
Men igår var det virkelig smagen af sommer! Er utrolig så stor en forskel der er på om det er overskyet eller solen er fremme, og vejret her kan altså forandre sig meget hurtigt. Så bedst som det havde været vekslende det meste af dagen, blev det pludselig rigtig fin solskinsvejr om eftermiddagen, og jeg tænkte så at det da vist var lige til en gåtur...
Da jeg kommer ud, bliver jeg mødt at en bekendt, der siger at jeg da vist rigtig er klædt på til vinter... Næhh, jeg har bare min forårs/efterårsjakke på som har været glimrende alle andre dage! Men jeg når da heller ikke mere end 500 meter, inden jeg stor sveder, ser alle gå rundt i t-shirt, og jakken kommer i hånden på hele min tur. Og så går jeg simpelthen den smukkeste tur i 2 timer, og virkelig nyder alles totale impulse sommerstemning! For jer der kender til omgivelserne, kan jeg sige, at jeg gik op gennem parken, videre til Clifton, derfra ad den smukkeste promenade til The Down, som starter med Clifton Suspention Bridge, videre helt ud til der hvor Bob the driver holdt en 'personlig pause', så rundt om det store boldtareal, ned forbi Zoo og tilbage ad Promenaden og samme vej hjem. Jeg siger jer, det var den vildste følelse af sommer, og det giver altså et spark bagi, og en masse indre lovninger om, at det bestemt kun var starten på en masse gode gåture!!
Idag er det så skyet igen, så det føles ikke så varmt, men de har da lovet at solen vil komme frem igen, og op til 16 grader... så vi må se. Men skulle desværre vist være ovre i weekenden, hvor det igen bliver køligere.
Men dejligt med en smag af sommer:-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar