Hvor byder hverdagen dog på en omgang blandede bolcher - og det er skønt. Fredag efter Sarah og jeg havde været på studiet til fredagens lunch seminar, skyndte vi os til Victoria Room, der er Universitetets meget flotte og imponerende bygning, der rummer alle koncerter m.v. Her er der ca. en gang om ugen gratis koncert ved middagstid, og vi var på vej til at høre Horn Stars, som var et band, jeg stiftede bekendtskab med til vores julekoncert, da vi spillede sammen med dem dér, og jeg blev ret imponeret af dem. Og hvor dejligt, at komme drønene ind fra gaden, og så høre så skøn musik, med alle blæser instrumenter, contrabas, trommer, congas, piano og gode sangere... En herlig oplevelse!
I weekenden stod den på opgaveskrivning, da jeg skal se at få min 1. kladde af Literatur og Folklore færdig, så jeg kan nyde min påskeferie på torsdag, hvor jeg får gæster den næste uge frem... Det er Anette, Jan, Mads og Maria der kommer, og jeg glæder mig som et lille barn! Så det er bare med at få opgaven af vejen nu, så der rigtig kan slappes af sammen.
Men lørdag aften var jeg i teatret med mit hold. Det var Carolien fra Belgien, der jo gik på mit hold i 1. semester, der var kommet med hendes teatergruppe fra Belgien, for at vise et visuel teaterstykke med både døve og hørende aktører. Vi var både dem fra mit studie, tolke og undervisere afsted samt mange andre døve fra nær og fjern, så det var en udsolgt sal vi sad i. Men hold da op, det var specielt... Vi sad heldigvis på bagerste række, så ingen kunne se, når vi til tider sad og hoppede af grin:-)) Men efter forestillingen var der en debat med skuespillerne om stykket, og det hjalp faktisk lidt på forståelse og fordøjelsen;-) Så det endte med, at jeg da synes, det var et okey stykke:-)
Derefter tog vi på pub, hvor alle mere eller mindre tog hen, så der blev talt BSL (engelsk tegnsprog) til den helt store guldmedalje... og det er altså ret fedt at finde ud af, at trods jeg kun har haft ca. 2 måneders undervisning (og egentlig er lidt ærgelig over, at de ikke stiller mere undervisning til rådighed for os, når nu Centre for Deaf Studies politik er, at der kun tales tegnsprog på studiet...) så kan man altså sagtens kommunikere med døve sådan en aften, og jeg fandt også ud af, at jeg kunne mere, end jeg troede muligt på nuværende tidspunkt;-))
Nå, men tilbage til opgaven...
S.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar