onsdag den 5. marts 2008

05. mar. '08 - Årets gospelkoncert

Igår havde vi vores afslutningskoncert med mit gospelkor. Og jeg må ærlig indrømme, at jeg ikke synes vi var parate. Med kun 2 måneders træning, og så skulle holde en hel koncert med 17 sange, det virkede ret uopnåeligt lige ind til et par dage før. Men så sker der altså altid noget, når det så er koncert aften, og må tilstå: Det var vildt fedt!!! Det blev virkelig en koncert ud over al forventning, og jeg tror ikke, at vi kunne gøre det bedre. Så en rigtig god, sjov, fed aften, med vekslende repetoir i forhold til korsange, små grupper, solosange osv. Juhuu.. det var godt!
Jeg havde inviteret Sarah med, og hun virkede også begejstret - men det er jo det gode med venner, de er altid så taknemmelige;-)

Efterfølgende var vi ude at fejre det lidt med øl og engelsk cider, og det blev en rigtig fin aften. Vi skal stadig synge de kommende måneder, men pga. så mange har eksamener, opgaver osv. i den kommende tid, havde vi vores koncert nu, og det er så bare 'for sjov' vi synger resten af tiden.

I aften skal jeg til chicken-curry, vin og Bollywood-aften ved en veninde fra kor. Det skal nok blive rigtig festligt. Og torsdag er der pantomime theater på Students Union, som vi nok er nogle stykke, der tager til.

Vi skrives ved...
S.

Ingen kommentarer: