Juhuu, det var med en vis krillen i maven, at jeg med raske skridt gik mod busstationen kl. 19 fredag aften, for at hente min første gæst fra Danmark. Pia, min veninde fra studiet på KC i sin tid (Pia, studiegruppe - som hun mest er kendt som i min omgangskreds, tror jeg) og altså også min kollega, kom for at besøge mig fredag til mandag.
Da jeg kom til stationen, gik jeg hen for at høre i Informationen, hvor jeg kunne forvente hendes bus ankom, for at blot få en hovedrystende besked om, at de intet vidste. Der havde været et stort færdelsudheld på motorvejen fra London til Bristol tidligere på dagen, så busserne havde indtil videre været 2 timer forsinket. Så jeg skulle påregne min. 1 times forsinkelse, og måske mere, trods af det var ved at klare lidt op derude. ØV... Hvad finder man lige på fredag aften på en intetsigende busstation??! Jeg satte mig hen for at rigtig tænke mulige forslag igennem, og der møder jeg så en pige, der også venter på hendes veninde fra London. Hun skulle have ankommet kl. 18, og var altså stadig slet ikke i nærheden her 1 time senere. Efter vi først havde siddet og sludret en del på stationen, - jeg prøvede at sms'e Pia, men ingen reaktion... Viste sig senere, at hendes private mobil ikke havde udenlansk dækning, og på arbejdsmobilen havde hun kun mit danske nummer, så vi gik lidt fejl af hinandens beskeder i starten.
Men Catherine (som den anden pige hed) og jeg besluttede os for at gøre ventetiden lidt hyggelig, så vi gik på pub, der lå lige rundt om hjørnet;-) Og hvor var det dog hyggeligt! Klokken 20 kom hendes veninde, men hun kom så bare hen og fik en drink sammen med os, og så blev de og holdt mig med selskab til kl. 21, som den blev inden Pia dukkede op. Da havde vi forinden fået fat i hinanden, med lidt sms-hjælp fra Charlotte, så det er jo bare super, når netværket er i orden;-)
Jeg udvekslede mobilnr. med Catherine, så vi kan gå på bar sammen en anden gang, da hun også er i Bristol 1 år for at studere. Kommer oprindeligt fra London. Så det er jo festligt, hvad lidt ventetid på busstationen kan føre til:-) Faktisk kom jeg til at tænke på mine forældre, der altid forundrende siger, når de har mødt en masse nye mennesker på en rejse el.lign., at det er pudsigt som folk altid kommer til dem!! Ja, men det kan jo selvfølgelig også være, at man selv er temmelig åben og udadvendt og indbyder til det;-) Ja, Pia var i hvert fald ikke det mindste forundret, da jeg sagde, at jeg lige var gået på pub med én, jeg havde mødt på stationen;-)
Men hvor var det skønt, da Pia så endelig kom! Det er altså helt specielt af få besøg, så er det faktisk lige meget, hvor længe man har været bortrejst, følelsen af at folk har brugt tid og penge på at komme, plus at jeg kan vise alle mine herligheder frem, vise hvad jeg taler om, det er bare super dejligt!!
Fredag aften gik vi bare hjemad, og fandt en casual restaurant i nærheden, der kunne matche vores fredagsstemning, og fik os en dejlig sludder og middag dér, inden vi gik hjem og gjorde klar for natten.
Lørdag var bare en rigtig dejlig dag! Vi startede med at gå til Clifton Village, der er en vildt hyglig landsby-agtig bydel, ikke mere en 15 min.'s gang herfra. Der var en masse små specialbutikker, og den fedeste stemning. Så vi gik rundt og sugede det hele til os, og fik knipset en del billeder af! (Ja, jeg vil meget snart se, om jeg kan få lagt nogle af dem ind på bloggen, men det kan være det kræver lidt mere hjælp, Henriette...)
På vores vandring kom vi forbi et lille keramikværksted, som var en pige på vores alder, der havde åbnet sin egen lille butik for et par år siden. Hun havde kombineret værksted med en lille cafe, hvor hun solgte the og kaffe i hendes egne krus og kopper, samt hendes mors fantastiske hjemmelavede kager. (Ja, vi nøjedes altså blot med at kigge på kagen;-)) Der fik vi os en rigtig god sludder over en kop the/kaffe, om Bristol og hvad der var værd at tage rundt og se.
Så gik turen videre til The Suspension Bridge, der er den fantastiske flotte bro, der er byens kendetegn, når man ser billeder herfra. Vejret var super, og det var en helt eventyrlig udsigt, der mødte os. Vi gik over broen, knipsede løs på kameraet, og slugte alle indtryk. Broen blev færdig i 1864 og er af I.K. Brunel, som også har lavet andre store bygningsværket i sin levetid. Blandt andet også skibet SS Great Britain, som ligger nede i River Avon den dag idag.
Efter brovandringen gik vi over på klippesiden, hvor der er et tårn, og fra tårnet kan man komme ned i en grotte, der fører ind gennem klippen, så man komme ud midt på klippesiden og få et smukt udsyn. Det måtte vi som så mange andre også prøve! Da man kom ud til udkigshullet, var det blot et 'jernnet', man stod på, og det var altså ret syret!! Hvis der var snert af noget højdeskræk, så kom det altså gevaldigt på prøve... Men vi fik da trodset diverse fobier, og nydt udsigten både fremad og nedad! Lidt morsomt at se de 3 grandvoksne fyre, der kom efter os, gå lige så meget i 'selvsving' over 'jernnettet', da de trådte ud på det, som vi havde gjort, og så var det pludselig ikke så slemt, at vi følte os lidt små for lidt tid siden:-)
Bagefter var vi blevet godt sultne, og jeg havde en fødselsdagsgave tilgode, der bestod af en frokost på pub i Bristol! SKØNT, så den indtog vi på The White Lion's Pub i Clifton Village, hvor vi sad i gårdhaven i dejlig solskin, med udsigt til broen - hvilken eftermiddag!
Vi havde handlet ind til at lave mad hjemme til aften. Jeg kan godt til tider være lidt irriteret over køkkenhygiejnen, og vores forskellige forventninger til, hvordan man deles om et køkken, så det var med en smule skepsis, jeg indvilligede i at lave mad herhjemme. Men det viste sig at blive en rigtig god oplevelse, som nu gør, at jeg tænker lidt anderledes om mit køkken. Og det blev til den herligste gourmetmad: Fisk m. grøntsager dampet i ovn, Pia's jordskokkesurprise og svamperisotto. Det var en fryd for både øje og gane. Dertil fik vi engelsk cider og hvidvin, så stemningen var lagt, da vi tog ud i byen. Først gik vi ned til åen, hvor der er rigtig mange barer og clubber. Vi gik først på Piano & Pitcher, der var en loungebar, der virkede lige som den stemning vi søgte, men de lukkede allerede kl. 24, som ikke var længe efter vores ankomst. Det er altså noget man skal vende sig til her - mange steder har ikke nattebevilling, så de lukker til midnat. Så man skal altså komme ud af fjerene noget før, hvis man skal opleve disse steder! Så gik vi på The Woods, som ligger ret tæt på mig, og som jeg havde fået anbefalet af både Catherine og en bartender et par uger forinden, på en bar der også lukkede kl. 24. The Woods skulle have en helt fantastisk rar stemning, være et ikke alt for ungt publikum og have åbent til kl 06.
Og det viste sig at være et super sted!! Vi fandt hurtigt vej op til baren, som altid er stedet at hænge ud. Og der mødte vi en masse søde mennesker. Det var alletiders aften, bartenderne var virkelig underholdende, ikke mindst den ene, der havde et grin som Janice i 'Venner'. Ja, det var bare great, og der gik ikke længe før vi også stod og grinte på samme måde. Ha ha ha ha ha (udtales lidt som lyden fra en ged). Ü
Søndag havde vi det trods odsene rigtig godt, og besluttede at gå ud og få engelsk breakfast. Først gik turen dog til 'min park', som jeg har beskrevet tidligere, og også idag var vejret smukt, så udsigten fra tårnet og ud over hele byen gik som et sug i maven. Hvor er her bare skønt!
Derefter på The Boston Tea Party, hvor vi fik scambled egg, baked beans, bacon m.v. i gårdhaven. Derefter slentrede vi blot lidt rundt i byen. Ville have været på Sct. Nicolas Market, men det var der åbenbart ikke dén søndag, for alt var lukket. Så vi gik langs vandet hjemad. Efter en eftermiddagssnack på værelset, lod Pia mig få lidt læsetid, mens hun gik ud og handlede lidt ind til aftensmaden, og så stod hun ellers for aftenens kulinariske oplevelse, som jeg blot kunne gå ud og sætte mig til bordet til. Ja, man skulle altså have gæster hver weekend, når man bliver opvartet på dén måde;-)
Og så blev det mandag, hvor mit skema passede sådan, at jeg lige kunne nå at følge Pia til bussen, for derfra at gå til forelæsning. Hvor har det dog været en skøn weekend, som altså bare tilfører en god gang ekstra energi!!! Tak for denne gang, Pia. Ü
Tirsdag startede vores hold med BSL (engelsk tegnsprogsundervisning) - troede vi! Så efter at have fået undervisning hele tirsdag formiddag sammen med 1. året, som vi bare gatecrashede, så gik det pludselig op for Carolien og jer, at der var noget, der ikke helt hang sammen... Og da vi spurgte lidt mere ind til det - hvilket jo kan være lidt svært, da begge lærere var døve, og der ingen tolk var, i og med at det jo hele handlede om at LÆRE tegnsprog, så fandt vi ud af, at det faktisk slet ikke var dét hold, vi skulle have været på!! Og senere på dagen, hvor vi fik gravet lidt dybere ned i sagen, viste det sig, at holdet først starter på tirsdag!!! Ja, det er lidt sjovt, som det kniber med kommunikationen ind i mellem på sådant et studie, hvor det hele handler om kommunikation!!!
Ja, og så er vi så nået frem til idag, hvor der er 2 måneder til juleaften:-) OG jeg lige har hørt, at der er udskrevet valg i Danmark. Jeg udfyldte et skema i sidste uge til folkeregisteret, i tilfælde af at der skulle blive valg, mens jeg er herover. Så nu er det godt nok spændende, om jeg kan nå at få valgseddel sendt hertil og returneret inden 3 uger. For ja, jeg skal hilse og sige, at Royal Mail ikke er for hurtige... Og slet ikke efter at der lige har været den 3. poststrejke inden for kort tid, så der er altså ophobninger af mail i forvejen. Jeg selv fik en brevpakke igår, som jeg havde ventet flere uger på! Nå, men har lige sendt en mail til Folkeregisteret for at høre, hvordan det kommer til at forløbe. Men der er i hvert fald et dansk konsulat her i Bristol, så det må vel være dér, at jeg skal tage hen.
Hov, jeg har da også en anden nyhed: Jeg har fået brev om at min uddannelse er godkendt til SU:-) Juhuu... det er altså bare dejligt! Der var så endnu et skema, der skulle udfyldes og endnu en 3-4 ugers behandlingstid, men nu ved jeg da, der skulle komme lidt penge ind på kontoen på et tidspunkt, og det burde være med tilbagevirkendekraft, så det er jo bare i orden;-)
Men jeg vil slutte herfra. Imorgen står den på studiegruppe, som jeg har sammen med mine rigtige gode holdkammerater Sarah og George - og evt. Caroline. Rart at kunne mødes én gang om ugen og lave opgaver sammen, samt dele lidt af de store læsemængder i mellem os, og så fortælle de andre om indholdet. Det tegner til at være en god gruppe. Så Charlotte og Pia, nu har I altså fået konkurrence om titlen! Ü
S.
Da jeg kom til stationen, gik jeg hen for at høre i Informationen, hvor jeg kunne forvente hendes bus ankom, for at blot få en hovedrystende besked om, at de intet vidste. Der havde været et stort færdelsudheld på motorvejen fra London til Bristol tidligere på dagen, så busserne havde indtil videre været 2 timer forsinket. Så jeg skulle påregne min. 1 times forsinkelse, og måske mere, trods af det var ved at klare lidt op derude. ØV... Hvad finder man lige på fredag aften på en intetsigende busstation??! Jeg satte mig hen for at rigtig tænke mulige forslag igennem, og der møder jeg så en pige, der også venter på hendes veninde fra London. Hun skulle have ankommet kl. 18, og var altså stadig slet ikke i nærheden her 1 time senere. Efter vi først havde siddet og sludret en del på stationen, - jeg prøvede at sms'e Pia, men ingen reaktion... Viste sig senere, at hendes private mobil ikke havde udenlansk dækning, og på arbejdsmobilen havde hun kun mit danske nummer, så vi gik lidt fejl af hinandens beskeder i starten.
Men Catherine (som den anden pige hed) og jeg besluttede os for at gøre ventetiden lidt hyggelig, så vi gik på pub, der lå lige rundt om hjørnet;-) Og hvor var det dog hyggeligt! Klokken 20 kom hendes veninde, men hun kom så bare hen og fik en drink sammen med os, og så blev de og holdt mig med selskab til kl. 21, som den blev inden Pia dukkede op. Da havde vi forinden fået fat i hinanden, med lidt sms-hjælp fra Charlotte, så det er jo bare super, når netværket er i orden;-)
Jeg udvekslede mobilnr. med Catherine, så vi kan gå på bar sammen en anden gang, da hun også er i Bristol 1 år for at studere. Kommer oprindeligt fra London. Så det er jo festligt, hvad lidt ventetid på busstationen kan føre til:-) Faktisk kom jeg til at tænke på mine forældre, der altid forundrende siger, når de har mødt en masse nye mennesker på en rejse el.lign., at det er pudsigt som folk altid kommer til dem!! Ja, men det kan jo selvfølgelig også være, at man selv er temmelig åben og udadvendt og indbyder til det;-) Ja, Pia var i hvert fald ikke det mindste forundret, da jeg sagde, at jeg lige var gået på pub med én, jeg havde mødt på stationen;-)
Men hvor var det skønt, da Pia så endelig kom! Det er altså helt specielt af få besøg, så er det faktisk lige meget, hvor længe man har været bortrejst, følelsen af at folk har brugt tid og penge på at komme, plus at jeg kan vise alle mine herligheder frem, vise hvad jeg taler om, det er bare super dejligt!!
Fredag aften gik vi bare hjemad, og fandt en casual restaurant i nærheden, der kunne matche vores fredagsstemning, og fik os en dejlig sludder og middag dér, inden vi gik hjem og gjorde klar for natten.
Lørdag var bare en rigtig dejlig dag! Vi startede med at gå til Clifton Village, der er en vildt hyglig landsby-agtig bydel, ikke mere en 15 min.'s gang herfra. Der var en masse små specialbutikker, og den fedeste stemning. Så vi gik rundt og sugede det hele til os, og fik knipset en del billeder af! (Ja, jeg vil meget snart se, om jeg kan få lagt nogle af dem ind på bloggen, men det kan være det kræver lidt mere hjælp, Henriette...)
På vores vandring kom vi forbi et lille keramikværksted, som var en pige på vores alder, der havde åbnet sin egen lille butik for et par år siden. Hun havde kombineret værksted med en lille cafe, hvor hun solgte the og kaffe i hendes egne krus og kopper, samt hendes mors fantastiske hjemmelavede kager. (Ja, vi nøjedes altså blot med at kigge på kagen;-)) Der fik vi os en rigtig god sludder over en kop the/kaffe, om Bristol og hvad der var værd at tage rundt og se.
Så gik turen videre til The Suspension Bridge, der er den fantastiske flotte bro, der er byens kendetegn, når man ser billeder herfra. Vejret var super, og det var en helt eventyrlig udsigt, der mødte os. Vi gik over broen, knipsede løs på kameraet, og slugte alle indtryk. Broen blev færdig i 1864 og er af I.K. Brunel, som også har lavet andre store bygningsværket i sin levetid. Blandt andet også skibet SS Great Britain, som ligger nede i River Avon den dag idag.
Efter brovandringen gik vi over på klippesiden, hvor der er et tårn, og fra tårnet kan man komme ned i en grotte, der fører ind gennem klippen, så man komme ud midt på klippesiden og få et smukt udsyn. Det måtte vi som så mange andre også prøve! Da man kom ud til udkigshullet, var det blot et 'jernnet', man stod på, og det var altså ret syret!! Hvis der var snert af noget højdeskræk, så kom det altså gevaldigt på prøve... Men vi fik da trodset diverse fobier, og nydt udsigten både fremad og nedad! Lidt morsomt at se de 3 grandvoksne fyre, der kom efter os, gå lige så meget i 'selvsving' over 'jernnettet', da de trådte ud på det, som vi havde gjort, og så var det pludselig ikke så slemt, at vi følte os lidt små for lidt tid siden:-)
Bagefter var vi blevet godt sultne, og jeg havde en fødselsdagsgave tilgode, der bestod af en frokost på pub i Bristol! SKØNT, så den indtog vi på The White Lion's Pub i Clifton Village, hvor vi sad i gårdhaven i dejlig solskin, med udsigt til broen - hvilken eftermiddag!
Vi havde handlet ind til at lave mad hjemme til aften. Jeg kan godt til tider være lidt irriteret over køkkenhygiejnen, og vores forskellige forventninger til, hvordan man deles om et køkken, så det var med en smule skepsis, jeg indvilligede i at lave mad herhjemme. Men det viste sig at blive en rigtig god oplevelse, som nu gør, at jeg tænker lidt anderledes om mit køkken. Og det blev til den herligste gourmetmad: Fisk m. grøntsager dampet i ovn, Pia's jordskokkesurprise og svamperisotto. Det var en fryd for både øje og gane. Dertil fik vi engelsk cider og hvidvin, så stemningen var lagt, da vi tog ud i byen. Først gik vi ned til åen, hvor der er rigtig mange barer og clubber. Vi gik først på Piano & Pitcher, der var en loungebar, der virkede lige som den stemning vi søgte, men de lukkede allerede kl. 24, som ikke var længe efter vores ankomst. Det er altså noget man skal vende sig til her - mange steder har ikke nattebevilling, så de lukker til midnat. Så man skal altså komme ud af fjerene noget før, hvis man skal opleve disse steder! Så gik vi på The Woods, som ligger ret tæt på mig, og som jeg havde fået anbefalet af både Catherine og en bartender et par uger forinden, på en bar der også lukkede kl. 24. The Woods skulle have en helt fantastisk rar stemning, være et ikke alt for ungt publikum og have åbent til kl 06.
Og det viste sig at være et super sted!! Vi fandt hurtigt vej op til baren, som altid er stedet at hænge ud. Og der mødte vi en masse søde mennesker. Det var alletiders aften, bartenderne var virkelig underholdende, ikke mindst den ene, der havde et grin som Janice i 'Venner'. Ja, det var bare great, og der gik ikke længe før vi også stod og grinte på samme måde. Ha ha ha ha ha (udtales lidt som lyden fra en ged). Ü
Søndag havde vi det trods odsene rigtig godt, og besluttede at gå ud og få engelsk breakfast. Først gik turen dog til 'min park', som jeg har beskrevet tidligere, og også idag var vejret smukt, så udsigten fra tårnet og ud over hele byen gik som et sug i maven. Hvor er her bare skønt!
Derefter på The Boston Tea Party, hvor vi fik scambled egg, baked beans, bacon m.v. i gårdhaven. Derefter slentrede vi blot lidt rundt i byen. Ville have været på Sct. Nicolas Market, men det var der åbenbart ikke dén søndag, for alt var lukket. Så vi gik langs vandet hjemad. Efter en eftermiddagssnack på værelset, lod Pia mig få lidt læsetid, mens hun gik ud og handlede lidt ind til aftensmaden, og så stod hun ellers for aftenens kulinariske oplevelse, som jeg blot kunne gå ud og sætte mig til bordet til. Ja, man skulle altså have gæster hver weekend, når man bliver opvartet på dén måde;-)
Og så blev det mandag, hvor mit skema passede sådan, at jeg lige kunne nå at følge Pia til bussen, for derfra at gå til forelæsning. Hvor har det dog været en skøn weekend, som altså bare tilfører en god gang ekstra energi!!! Tak for denne gang, Pia. Ü
Tirsdag startede vores hold med BSL (engelsk tegnsprogsundervisning) - troede vi! Så efter at have fået undervisning hele tirsdag formiddag sammen med 1. året, som vi bare gatecrashede, så gik det pludselig op for Carolien og jer, at der var noget, der ikke helt hang sammen... Og da vi spurgte lidt mere ind til det - hvilket jo kan være lidt svært, da begge lærere var døve, og der ingen tolk var, i og med at det jo hele handlede om at LÆRE tegnsprog, så fandt vi ud af, at det faktisk slet ikke var dét hold, vi skulle have været på!! Og senere på dagen, hvor vi fik gravet lidt dybere ned i sagen, viste det sig, at holdet først starter på tirsdag!!! Ja, det er lidt sjovt, som det kniber med kommunikationen ind i mellem på sådant et studie, hvor det hele handler om kommunikation!!!
Ja, og så er vi så nået frem til idag, hvor der er 2 måneder til juleaften:-) OG jeg lige har hørt, at der er udskrevet valg i Danmark. Jeg udfyldte et skema i sidste uge til folkeregisteret, i tilfælde af at der skulle blive valg, mens jeg er herover. Så nu er det godt nok spændende, om jeg kan nå at få valgseddel sendt hertil og returneret inden 3 uger. For ja, jeg skal hilse og sige, at Royal Mail ikke er for hurtige... Og slet ikke efter at der lige har været den 3. poststrejke inden for kort tid, så der er altså ophobninger af mail i forvejen. Jeg selv fik en brevpakke igår, som jeg havde ventet flere uger på! Nå, men har lige sendt en mail til Folkeregisteret for at høre, hvordan det kommer til at forløbe. Men der er i hvert fald et dansk konsulat her i Bristol, så det må vel være dér, at jeg skal tage hen.
Hov, jeg har da også en anden nyhed: Jeg har fået brev om at min uddannelse er godkendt til SU:-) Juhuu... det er altså bare dejligt! Der var så endnu et skema, der skulle udfyldes og endnu en 3-4 ugers behandlingstid, men nu ved jeg da, der skulle komme lidt penge ind på kontoen på et tidspunkt, og det burde være med tilbagevirkendekraft, så det er jo bare i orden;-)
Men jeg vil slutte herfra. Imorgen står den på studiegruppe, som jeg har sammen med mine rigtige gode holdkammerater Sarah og George - og evt. Caroline. Rart at kunne mødes én gang om ugen og lave opgaver sammen, samt dele lidt af de store læsemængder i mellem os, og så fortælle de andre om indholdet. Det tegner til at være en god gruppe. Så Charlotte og Pia, nu har I altså fået konkurrence om titlen! Ü
S.
0 kommentarer:
Send en kommentar